Fredag 27. oktober.
Hvalpene har ikke taget så meget på i dag. De lider ingen nød, de får, det de kan spise; men det var altså gået lidt for stærkt og de må ikke vokse for hurtigt.
Samtidig er det svært at beregne, hvor meget Mira giver dem, hun er ved at trappe ned; men hun kan godt lide dem og vil gerne have de ekstra godbidder, hun får, når hun stiller sig op for at give mælk.
Torsdag 26. oktober.
Hvalpene har det godt, de har 1. prioritet og så er det ikke sikkert, jeg når hjemmesiden.
De blev vejet kl. 15 og de har taget pænt på allesammen.
Nu har jeg været i byen og skaffet mig en ny printpatron, det hjælper på det.
Mira er blevet glad for hvalpene igen, nu forstår de også, hvad hun mener, når de bider hende.
I dag var de meget tørstige, så de fik træning i at drikke selv af en skål.
Det hjalp, da der kom ymer i vandet og så blev der ro.
Hvalpene kan kun udtrykke sig på en måde, det er ved at skrige og det gør de grundigt.
Tirsdag 24. oktober.
I dag har vi slappet lidt af, det er rart med lidt fredelige dage.
Nu er legen i gang og her til aften har hvalpene flydt lidt rundt i køkken og stue, som det passede dem. Jeg undre på, hvor mange søer jeg finder i morgen tidlig, som de har skjult her til aften.
Sådan er det at have hvalpe, de kan ikke gemmes væk i køkkenet altid, de skal have lov at gå rundt og undersøge huset.
Mandag 23. oktober.
I går blev hvalpene ikke vejet, for jeg havde for travlt med andre ting.
Der var søde børn på besøg og de hyggede sig med hvalpene.
I dag er de blevet vejet; men jeg har ingen printpatron, så det er foto direkte fra skærmen.
Hvalpene har været i haven fra stuen, der er trappen lavet af paller og de er ikke så høje som stentrappen og rigtig gode at lege i.
Lørdag 21.oktober.
De er nu søde de små hvalpe.
De er vokset meget og det er svært at forestille sig at det kun er 4 uger siden at de vejede omkring 400 gram, nu vejer de omkring 2.600 gram.
De kan gå på deres ben nu og komme op af trappens tre trin, når de er kommet udenfor. De har heldigvis lært, at det ikke er smart at kravle ned igen. Det gør mit liv lidt nemmere.
De begynder at komme, når jeg kalder deres navn – nogen af dem.
Træningen er begyndt.
De er aktive, nysgerrige og prøver kræfter af hele tiden.