Kuld 9 Uge 4

Fiktiv stamtavle DK00929-2014 Drumbeat It’s Now Or Never

Vægtudvikling-Kuld-9 Uge4

Torsdag 29. august
Trappen lavet af paller er meget hvalpevenlig.
Den er god at ligge på, små trin og skyggefuld for små hvalpe.
De bliver rigtig sure om et par dage, når de ikke længere kan være der.
Hvor mange hvalpe kan du se?
Det har regnet lidt i dag og så er det godt at finde skjul under trappen.
Igloen er også flyttet op og den skal de nok få glæde af.

Onsdag 28. august
Hvalpene har svært ved at få væske nok.
De drikker ikke vand og hvis der er for meget vand blandet i tørfoderet, vil de ikke spise det.
Muffin mælk kan ikke længere dække deres  væskebehov, så jeg må lokke med, hvad der glider ned. Lige nu er det A38 ymer fortyndet med vand.
Så bliver der ro i kassen.

Tirsdag 27. august
Det har været varme dage for både mennesker og hunde.
Når hvalpene ligger i haven, fra græsset er tørt, til duggen falder om aftenen, kan de lige klarer det.

De vokser godt til og synes om at være udendørs.

Mandag 26. august
Det var hygge i haven på en varm dag for hvalpene.
Muffin var træt af at producere mælk og gad ikke spise sin egen mad, til gengæld spiste hun min frokost, mens jeg forsøgte at få Safir til at opføre sig fornuftigt.
Det er altid noget af en udfordring.
Hvalpene spiser ret godt selv efterhånden; men de har lige nogle vanskelige dage, før de selv kan spise nok, for moren er ved at være slidt op som malkeko.

Søndag 25. august  
Der har været hvalpekøbere på besøg i dag.
De har bedre kamera end jeg har og andet øjemål.

Hvalpene har været i haven, det meste af dagen, de nød det. Vejret var dejligt.

De er vokset så meget fra i går til i dag.
Nu begynder de at lege og tager kontakt til os.
De er også ret hyggeligt anlagt.

De spiser godt af den mad jeg giver dem og resten rydder Muffin og Safir med fornøjelse.

Lørdag 24. august
Det var dejligt vejr, så hvalpene kom i haven, mens jeg omorganiserede stuen.

Hvalpe kom ud på gulvet i morges og så sad de og skreg, til jeg stod op og løftede dem tilbage i kassen.
Jeg bryder mig ikke om at få ødelagt min morgensøvn.

Muffin har ikke mælk nok til så store hvalpe, så nu får de 3 måltider af mig om dagen, det kan ses på vægten.

Det er dejligt at høre, når hvalpene er tilfredse og mætte, de skreg ret meget, da de ikke syntes, de fik mad nok.
Muffin blev så ked af det, da hun ikke kunne levere nok mælk.

 

Fredag 23. august
Så blev hvalpene 3 uger gamle, nu får de opblødt hvalpefoder at spise.
5 gr. pr. hvalp First Buddy fra Gilpa.
Det kunne de lide.
Jeg gør kassen ren, når de er færdig.
Det har været en urolig dag, så hvalpene har ikke fået nok mælk fra Muffin.
Vi må se at gøre det bedre i morgen.

Hvalpene må gerne få købere på besøg nu.
Ring/mail og aftal tid. Se under Kontakt.