Kuld 7 uge 1

 

Der kom 6 gule hvalpe 22/9, 2 tæver og 4 hanner. Tæverne er solgt.

Vægtudvikling Kuld 7 – Uge 1
Tryk på billedet, så kommer det op i nyt vindue.
Jeg kan ikke huske, hvordan jeg får det scannet ind, så det er et foto af siden. Det er bedre end ingenting.

 

Fredag 29. september

Hvalpene havde besøg i går af køberne til de to tæver.
Nu er der skrevet papirer og betalt depositum.
De var glade for at se hvalpene og Mira nød der var gæster, som syntes, hun var verdens 8. vidunder og klappede hende hele tiden.

Hvalpene stortrives og Miras foder er blevet reguleret lidt, så de ikke vokser alt for hurtigt og forskel i størrelsen forbliver acceptabel.

Torsdag 28. september 
Nu er Mira sat lidt ned i mad, så jeg får bremset vægtudviklingen lidt.
I dag har de været i køkkenet til vejning og rengøring, Mira var i haven imens og det var for længe efter hendes mening.
Mira graver stadig huler i haven og i aftes var hun ved at slå pindsvinet ihjel, for at skaffe ekstra mad. De har deres egen kamp, Muffin står bare og kigger på, hun er mere fornuftig.



Onsdag 27. september
Jeg har haft andre ting at lave i dag.

Mira passer hvalpene fint og de er så søde.

 

 

 

Tirsdag 26. september.
Mira slapper helt af og nyder livet med hvalpene.
hun vil gerne med på tur på marken og løbe om kap med Muffin.
Der bliver stadig gravet store huller i haven, for at være sikker på, at hun har en reservehule til dem.

 

 

Mandag 25. september
Der er kommet ro på og jeg har fået orden i det meste af huset.
Hvalpene har det godt.
Nu begynder dagligdagen med hvalpe i huset. Storesøster Muffin synes det er mærkeligt at hun ikke længere er mindste hvalp på matriklen.

Søndag 24. september
Mira laver ikke meget andet end at passe hvalpe og spise.
Hun vil gerne en lille tur på marken med mig og Muffin og nyder hun er sluppet af med maven.
De får nogle gode løbeturer.
Der er ved at falde ro på.

Lørdag 23. september
Hvalpene trives fint, de har taget mindst 49 g. på, siden de blev født. Hvalpe taber sig tit den første dag.
Det er meget lettere med kun 6 hvalpe, for både jeg og Mira.

 

 

2017.09.23 IMG_6826
2 tæver
2017.09.23 IMG_6827
Alle 6.
2017.09.23 4 hanner IMG_6825
4 hanner