20. december
Hvalpene trives godt og Mira passer dem fint.
De kommer snart til at gå og er blevet aktive i kassen. Jeg har skiftet til en anden vægt, det giver lidt forskel; men den kan jeg bruge fremover og de ligger roligt på den i stedet for at kravle rundt i en stor skål.
18. december
Her er billeder af alle hvalpene.
17. december
Der blev givet 100 g. mindre mad til Mira i går og det kan ses.
Hvalpene var efterhånden så runde, at de kunne trilles.
De er nu 10 dage og burde have fordoblet deres fødselsvægt og det har de så rigelig gjort. Det er nu dejligt, når der er ro i kassen, når Mira vælger at nyde resten af huset aktiviteter. Det hvalpepjat kan også blive for meget.
16. december
Hvalpene trives for godt, nu skal der vist spares på maden til Mira, hun er ellers så sulten.
Der har været hvalpekøber besøg og Mira tog det roligt, de måtte gerne se hendes hvalpe, hvis bare de ville klappe hende også.
15. December
Nu begynder hvalpene at vise personlighed.
Nr. 2 turkis blev født som næststørste hvalp; men nu bliver den overhalet, for den er ikke så god til at komme til mælkebaren. Det er ikke mærkeligt af nr. 8 Biscuit (kiks) har fået kælenavnet busy (hurtig).
Tæverne vil blive ved med at være de mindste, de klare sig fint og får, hvad de skal have.
14. December
I dag bliver hvalpene 1 uge gammel, sådan da.
Uanset, hvad dato hvalpene er født på, bliver fødselsdagen den dato flest af hvalpene er født på.
De trives og har det godt, det må skyldes, det gode foder Mira får.
First Buddy er noget helt nyt foder som kan købes hos Gilpa.
First Buddy Kornfrit hundefoder og kosttilskud
First Buddy er et fuldkostfoder til alle hunderacer, som er fremstillet af naturlige kvalitetsingredienser som også er beregnet til menneskeføde som and, kanin, kylling, omega 3 fra friskfanget vildlaks, kartofler, ris, ærter, lucerne og krydderurter.
På grund af foderets proteinkilder er First Buddy er et rigtig godt hundefoder til hunde med allergiske problemer, ligesom indholdet af tørret cikorierod og bryggeritørgær bidrager til at foderet har en gunstig virkning på mave- og tarmflora, og som medvirker til en øget fordøjelse og styrke hundens immunsystem. Derfor er First Buddy også et naturligt valg til hunde med maveproblemer.
Jeg er specielt glad for, at Mira’s mave kan klare at spise over 900 gr. hvalpefoder om dagen uden, at det giver problemer.