Kuld 10 uge 4

Stamtavle for hvalpene her.

Tirsdag 21. april.
Både jeg og hundene var trætte oven på en hård weekend. Det var mange nye indtryk for de små.
De sov hele mandagen og der var roligt om tirsdagen også.
Hvalpene vokser meget i udvikling, den ene dag kan de kun kravle og den næset kan halvdelen gå. De er ude hver dag og nyder igloen, den har en høj kant; men de kommer fint ind i den.
I morgen er de 4 uger gamle.

Mandag 20. april.
Dejligt vejr, jeg har præsenteret hvalpene for Igloens lyksaligheder; men de var ikke helt enige med mig.
Jeg flyttede den om på den anden side af huset og det hjalp på humøret.

Det er for varmt inde og hvalpene kan klare solen og det er for koldt i skyggen.
De regulerer ikke varmet særlig godt endnu.

Søndag 19. april
Der var kun et enkelt besøg til hanhvalpe og det var godt, for hvalpene er fuldstændig udmattet af forandringer og indtryk.
Der går et par dage før de falder til ro igen.

Jeg har valgt, at returnere depositum for en tævehvalp, da jeg ikke mente, at jeg havde en hvalp, der passede til deres forventninger.

Det er bedre at træffe beslutningen nu, end at fortryde et salg senere.

Lørdag 18. april
Det har været besøgsdag for første gang. Der kom besøg til 2 tæver og 2 hanner. Hvalpene tog pænt imod og blev vel modtaget. Folk kom ind i haven, for der var mest læ.
Det var første gang, at hvalpene fik græs under poterne, det klarede de fint.
Jeg er meget forsigtig pga. smittefarenfor Covid-19 og det samme er flere hvalpekøbere; men det gik fint.

Fredag 17. april.
Dronningens 80-års fødselsdag.
Trods Covid-19 blev det en festlig dag hver for sig.

Torsdag 16.april.
Det var en hård dag, hvalpene var sultne og Muffin syntes ikke om dem.
De har fået tænder, det gør ondt på hvalpene og de bliver pivede.
Det gør også ondt på Muffin og så bliver hun sur.
Det er ikke nemt at gøre alle tilpas.

Onsdag 15. april
Det har været en travl dag.
Hvalpene er blevet store; men de er nået til et punkt, hvor Muffin ikke leverer mælk nok og hvalpene kan ikke selv spise hvalpefoder nok. Det er en urolig tid, men problemet løser sig selv i løbet af et par dage.