Kuld 10 uge 5

Stamtavle for hvalpene her.

Safir leger
med hvalpene

Tirsdag 28. april.
Hvor har vi sovet godt.
For første gang i næsten 5 uger er jeg ikke blevet vækket af hvalpene eller en meget sulten mor.

Mandag 27. april.
Det var en travl dag.
Der var nogle hvalpe, som havde fundet ud af at kravle over ind/ud-gangen til stuen.
L. Glittertinden var den hurtigste til at komme over, hver gang jeg lagde hende ind igen.


Jeg kan ikke have fritgående hvalpe, hvis jeg ikke er i stuen, for så laver de ulykker.
Derfor er de nød til at komme i køkkenet, der har jeg styr på dem, til gengæld har jeg konstant et beskidt køkken.

Søndag 26. april.
De siger det bliver regnvejr i morgen, så jeg nød dagen i haven sammen med hundene.
Det er dejligt med en stor have og god plads, det tager bare så lang tid at slå græs.

Lørdag 25. april.
Jeg var træt og slappede af det meste af dagen.
Jeg fik ordnet noget i haven slået noget græs og nød vejret.
Alle hundene var i haven, det meste af dagen, så er det også nemmere at gøre rent efter dem.

Fredag 24. april.

Vejret er dejligt.
Hvalpene tilbringer hele dagen i haven.

De første gange hvalpene kom ud, blev de meget stressede, men efter lidt tid, faldt der ro over dem.


Torsdag 23. april.
Der blev rykket rundt i stuen.
Hvalpekassen kunne de små bæster komme ud af, så jeg måtte flytte kassen over til væggen og sætte et brædt langs siden, så de fik noget mere plads.

Jeg skal helst være sikker på, hvor hvalpene befinder sig, når jeg er gået i seng.

Onsdag 22. april.
Det er dejligt med god plads i haven.
Muffin er begyndt at opdrage hvalpe og det bliver gjort med en bestemt omgang kropsprog.
De forstår hende meget hurtigt og dugger sig og viser underkastelse.

Muffin vil heller ikke finde sig i at blive bidt, når hun giver mælk.
Så knurrer hun voldsomt og hvalpene flytter sig hurtigt.
Muffin ved præcis, hvilken hvalp der har bidt hende, så den får en ordentlig omgang.