En labrador skal være:
- Sund og rask
- Glad og frimodig
- Aktiv
- Samarbejdsvillig
- Glad for at gøre dig tilpas
- Venlig over for alle
- Pæn at se på
Det er en jagthund beregnet til arbejdet efter skuddet; men den bliver brugt til meget andet f.eks. lydighed, agility, rally, schweiss, markprøver, servicehund, førerhund, redningshund, narkohund. bombehund og mest af alt familliehund.
Labrador Retriever er den største/næststørste hunderace i Danmark, det er de færreste af dem, der nogensinde kommer på jagt.
At avle udelukkende efter jagtegenskaber vil være noget af en misforståelse; men vi skal bare huske, at det er jagtegenskaberne, der er grundlag for labradorens behagelige væsen og popularitet.
Labrador Retriever findes i forskellige typer og Dual Purpose Labrador er den, jeg foretrækker.
Dual purpose betyder direkte oversat fra engelsk – med dobbelt formål.
Ved Dual Labrador forstår jeg en Labrador Retriever, som jeg kan tage med på markprøve om lørdagen og på udstilling om søndagen og få 1. præmie begge steder.
Hvis den kan det, kan den også alt det andet og samtidig være en dejlig familiehund.
Det lykkes nok en dag, at lave sådan en hund, Labdual Mirabella Took Brandybuck kommer tæt på.
Jeg arbejder på sagen og sundhed har første prioritet i mit opdræt.
Jeg forbeholder mig ret til frit at vælge, hvem jeg sælger til.
Kildevang er navnet på det nedlagte landbrug, som jeg overtog 1. marts 2007.
Den ligger 400 m nord for Randers – Silkeborg landevej ved Hagsholm Skov.
Den er sidste ejendom på en 400 m grusvej.
Jeg kom fra en to værelses lejlighed ved Kgs. Lyngby nord for København.
Min første labrador købte jeg i august 1992, før da brugte jeg tiden på ridning og heste.
Som barn og ung havde familien hunde af forskellige racer.
Det blev 15 dejlige år med 94 hvalpe fordelt på 11 kuld.
Nu er jeg gået på pension sammen med Labdual Muffin og flyttet i lejlighed.